Sådan vælger du firmanavn, når du opretter ApS

Annonce – sponsoreret indhold.

Når du skal vælge firmanavn til ApS, skal navnet bestå tre tests på samme tid: det skal kunne registreres hos Erhvervsstyrelsen, det skal være ledigt som .dk-domæne, og det skal være noget, folk kan huske, stave og søge efter på Google. Navnet bliver nemlig også dit domænenavn, din Google Business-profil, dit brugernavn på sociale medier og den tekst, kunderne taster ind, når de vil finde dig igen. Det er sværere og dyrere at rette bagefter end at tænke sig om, inden stiftelsen.

Derfor er det at vælge firmanavn til ApS din første SEO-beslutning

De fleste iværksættere bruger de første uger på logo, farver og hjemmesidens udseende. Navnet bliver ofte besluttet på en aften, fordi det “bare skal være på plads” til stiftelsen. Men navnet påvirker næsten alt det, du senere bygger op digitalt.

Det er der flere konkrete grunde til:

• Domænenavnet er typisk en forkortet udgave af firmanavnet. Det står i hver eneste mail, på visitkort, på bilen og i hvert eneste link, andre sætter til dig.
• Google Business-profilen bruger virksomhedens navn som overskrift i kortresultater og i det lokale resultatpanel. Google forventer, at navnet svarer til det, kunderne ser i virkeligheden.
• Brandsøgninger er de søgninger, hvor folk skriver dit firmanavn direkte. Er navnet unikt, ejer du de søgninger. Er det generisk eller ligner andres, konkurrerer du med alle om dem.
• Omtale og links bruger navnet. Når en kunde, en leverandør eller et medie nævner dig, er det firmanavnet, der skrives. Jo mere ensartet og genkendeligt, desto lettere er det for søgemaskiner at forstå, at omtalerne handler om dig.

Et navn kan ændres senere, men det koster. Du skal opdatere CVR, skifte domæne og sætte omdirigeringer op, rette din Google-profil, sociale profiler, fakturaskabeloner og alle eksterne omtaler. Undervejs mister du en del af den genkendelse, du allerede har bygget op. Derfor er det klogt at bruge en time mere på navnet, før du går i gang med selve stiftelsen.

Sådan foregår oprettelsen, og hvornår navnet skal være på plads

Navnet skal være besluttet, før du registrerer selskabet, så det hjælper at kende rækkefølgen. Overordnet består en stiftelse af tre dele: du skal have et stiftelsesdokument med vedtægter, du skal indbetale selskabskapitalen, og selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. For et ApS er kravet til selskabskapital minimum 20.000 kr., og registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen er 670 kr.

Du kan lave papirarbejdet selv, men de fleste vælger hjælp. Når du vil opret ApS hos Flexum, kan du vælge mellem to spor. Det ene er gratis oprettelse via Lunar og The Ramp, hvor du til gengæld skal have godkendt en Lunar Business-konto. Det andet er professionel oprettelse via advokatfirmaet Simple Law fra 595 kr. uden krav om bankvalg. Prisen afhænger af, om du samtidig vælger et virtuelt kontor. “Gratis” betyder gratis service, så registreringsgebyret og selskabskapitalen skal du under alle omstændigheder betale.

Uanset hvilket spor du vælger, bliver du spurgt om selskabets navn tidligt i processen. Det er her, mange fejler: de skriver det første navn, der falder dem ind, og opdager først bagefter, at domænet er optaget, eller at navnet ligner en konkurrents for meget. Brug derfor tjeklisten i denne artikel først, og start oprettelsen bagefter.

De juridiske krav: sådan tjekker du navnet i CVR

Det juridiske tjek er første filter, fordi et navn, der bliver afvist, koster tid. Erhvervsstyrelsen foretager den endelige vurdering ved registreringen, men du kan sagtens gøre det meste af forarbejdet selv.

Regler, du skal kende

• Selskabsformen skal fremgå. Et anpartsselskabs navn skal indeholde tilføjelsen ApS eller Anpartsselskab. Det er et krav i selskabsloven.
• Navnet skal adskille sig fra andre. Det må ikke være identisk med eller forveksleligt med et allerede registreret navn. At et navn er ledigt i søgefeltet, er ikke en garanti for, at det bliver godkendt, hvis det ligner et andet for meget.
• Navnet må ikke vildlede. Det må ikke give indtryk af en virksomhed, du ikke er. Beskyttede betegnelser som advokat kan ikke bruges frit, og ord, der antyder finansiel virksomhed, kræver typisk en tilladelse. Er du i tvivl, så spørg Erhvervsstyrelsen eller din rådgiver.
• Varemærkeret er en anden sag end CVR. En registrering i CVR giver dig et navn i registret, men ikke nødvendigvis eneret til det som mærke. Hvis en anden har et registreret varemærke, kan du risikere et krav, selv om CVR har godkendt navnet.

Sådan søger du i praksis

1. Søg i CVR via Virk Data (datacvr.virk.dk). Søg på hele navnet, men også på kernen uden “ApS”, på varianter og på stavemåder, der lyder ens.
2. Kig efter binavne. Virksomheder kan have registrerede binavne, som ikke er det officielle firmanavn, men som alligevel bruges i markedet.
3. Tjek varemærker i Patent- og Varemærkestyrelsens database. Det er særligt vigtigt, hvis du planlægger at vokse eller sælge produkter under navnet.
4. Google navnet i anførselstegn og uden. Hvem dukker op? Er der en aktiv virksomhed i samme branche med et næsten identisk navn, bør du lade være.
5. Søg i Google Maps og på sociale medier for at se, om der ligger lokale virksomheder med samme eller næsten samme navn i dit område.

Har du først fundet et navn, der er frit i CVR, har du kun bestået den første test. Søgeord, domæne og lokale forhold er næste skridt.

Generisk eller nichet: find balancen for SEO

Mange iværksættere vælger enten et meget beskrivende navn eller et meget kreativt navn uden sammenhæng med ydelsen. Begge dele har fordele og ulemper.

Når navnet er for generisk

Et navn som “Dansk Webbureau ApS” eller “Byg og Renovering ApS” fortæller straks, hvad du laver, men det er svært at gøre til dit eget. Når kunder søger på navnet, får de resultater med mange andre virksomheder, og du kan ikke stå som det entydige svar. Ordene bruges af mange, og det er næsten umuligt at få en brandsøgning, der kun handler om dig. Mundtlige anbefalinger bliver også upræcise: “Det var noget med Dansk et-eller-andet.”

Når navnet er for nichet eller for snævert

Et navn, der binder dig til én ydelse eller ét sted, fx “Vesterbro Rørservice ApS”, kan være stærkt i starten. Men det bliver en bremse, hvis du udvider til andre byer eller ydelser, eller hvis du flytter. Vil du senere også tilbyde VVS og varme, eller tage kunder i hele regionen, passer navnet ikke længere. Et navn med et fast stednavn kan desuden virke mindre relevant for kunder i nabobyerne.

Den gode mellemvej

Det stærkeste udgangspunkt er som regel et unikt kernenavn kombineret med et beskrivende ydelsesord. Fiktive eksempler er “Nordlys Byg”, “Kobber Rådgivning” eller “Fjordhaven Anlæg”. Kernenavnet gør dig let at finde og huske. Ydelsesordet hjælper både kunder og søgemaskiner med at forstå, hvad du laver. Placering og ydelse kan du i øvrigt støtte i titler, overskrifter og beskrivelser på hjemmesiden uden at låse dem fast i firmanavnet.

En praktisk test: Skriv navnet i Google og se, hvad de første resultater handler om. Hvis siden er fyldt med fremmede virksomheder, ord i almindelig brug eller helt andre brancher, bliver det dyrt og langsomt at få plads. Hvis resultatet er næsten tomt, eller Google foreslår en stavning, du ikke ønsker, er det et vigtigt signal.

Domænenavnet skal hænge sammen med kerneydelsen

Domænet er den del af navnet, kunderne oftest møder i praksis. Det bør kunne skrives uden tvivl, og det bør støtte forventningen til, hvad du tilbyder. Her er de vigtigste overvejelser:

• Brug firmanavnet som udgangspunkt. Er navnet “Nordlys Byg ApS”, er “nordlysbyg.dk” det naturlige domæne. Domænet bør normalt ikke indeholde “ApS”.
• Undgå bindestreger og tal. De er svære at sige højt, og folk glemmer dem. Skal du sige adressen i telefonen, er enkle navne en fordel.
• Hold det kort. Jo længere domænet er, desto større er risikoen for tastefejl, især på mobil.
• Tænk over ydelsen. Hvis kernenavnet ikke fortæller, hvad du laver, kan titel, undertitel og indhold på forsiden gøre det. Hvis du ikke kan få domænet med firmanavnet, kan en variant med ydelsesord, fx “nordlysbyggeri.dk”, være en løsning. Det er dog bedst at have et domæne, der matcher navnet så tæt som muligt.
• Et søgeord i domænet er ingen genvej. Et domæne med dit vigtigste søgeord giver ikke i sig selv en høj placering på Google. Gode placeringer kommer af indhold, struktur, links og anmeldelser. Domænet skal først og fremmest være genkendeligt og troværdigt.
• Undgå navne, der ligner en konkurrents. Hvis dit domæne er næsten identisk med en stor aktør, risikerer du forvirring og i værste fald en konflikt.

.dk er normalt det rigtige valg til danske kunder, fordi det signalerer lokal tilhørsforhold. Handler du i udlandet, kan en .com være relevant som supplement. .dk-domæner administreres af Punktum dk, tidligere DK Hostmaster, og du bestiller dem hos en domæneudbyder. Tjek også, at navnet ikke i forvejen bruges af en aktiv hjemmeside med samme eller lignende navn. Det er et dårligt udgangspunkt, selv om domænet teknisk set er ledigt.

Sikr .dk-domæne og sociale profiler samtidig med stiftelsen

Det mest almindelige scenarie er, at du finder et godt navn, stifter selskabet og først derefter opdager, at domænet er væk, eller at brugernavnet på Instagram er taget. Derfor er det klogt at reservere det hele, når navnet er valgt.

Dette skal sikres med det samme

1. .dk-domænet, og eventuelt .com, hvis du har ambitioner uden for Danmark.
2. Professionel mail på domænet, så du undgår private mailadresser i tilbud og på fakturaer.
3. Sociale profiler på de platforme, der er relevante for din branche, typisk LinkedIn og Facebook, og for mange også Instagram, TikTok og YouTube. Brug så vidt muligt samme brugernavn overalt.
4. Google Business-profil, så snart du har en adresse og et telefonnummer, der kan verificeres.

Praktiske tips til domæne og profiler

• Registrér domænet i selskabets navn, eller sørg for at overdrage det til selskabet efter stiftelsen. Ellers ender virksomhedens vigtigste digitale aktiv på en privatperson, og det giver problemer ved f.eks. sygdom, udtræden af et partnerskab eller et senere salg.
• Gem login til domæne, mail og sociale profiler et sikkert sted, så flere end én kan få adgang.
• Vær opmærksom på, at Googles retningslinjer for Google Business-profiler normalt kræver en adresse, hvor virksomheden reelt har aktivitet. Et virtuelt kontor eller en postadresse bliver typisk ikke godkendt som lokal profil. Det kan du bruge som registreret adresse i CVR, så din privatadresse ikke er offentlig, men det betyder ikke automatisk, at du kan oprette en kortprofil på den.
• Skriv det rigtige navn i Google Business-profilen. Googles retningslinjer forventer, at navnet svarer til det, kunderne ser i virkeligheden. Hvis du propper søgeord ind i navnet, risikerer du, at profilen bliver suspenderet.

Vil du holde privatadressen ude af CVR, er et virtuelt kontor en mulighed. Flexum tilbyder det som tilvalg i forbindelse med oprettelsen. Du skal dog stadig overveje, hvordan din lokale synlighed skal opbygges, hvis din virksomhed ikke har et fysisk besøgssted.

Faldgruber: stavning, udtale og lokal søgning

Et navn kan være unikt, ledigt og juridisk fint og stadig være svært at bruge i praksis. Her er de typiske problemer:

Navne, der er svære at stave

Hvis kunderne skal gætte stavemåden, taber du trafik. Kreative stavemåder som “Kreativ med K” eller dobbelte bogstaver, der lyder som ét, giver tastefejl og mistede besøg. Det gælder også, hvis navnet kan staves på flere måder, for eksempel med “ph” eller “f”, “c” eller “k”, eller med å eller aa. Danske tegn som æ, ø og å kan bruges i .dk-domæner, men mange taster ae, oe eller aa i stedet. Overvej derfor, om du kan undgå dem i navnet.

Navne, der er svære at udtale

En del af dine nye kunder kommer via anbefalinger. Når en tilfreds kunde fortæller en ven om dig, skal vennen kunne huske navnet og skrive det i Google. Et fremmedord, en sammensat forkortelse eller et navn med blandet dansk og engelsk gør det sværere. Brug telefontesten: sig navnet højt til tre personer, bed dem skrive det ned, og se, hvor mange der staver det rigtigt. Gør også det samme med domænet og din mailadresse.

Lokal søgning og lokale forhold

Mange søgninger efter lokale ydelser er formuleret som ydelse plus by, for eksempel “elektriker Aarhus”. Dit firmanavn behøver ikke indeholde byen. Tværtimod kan det blive en begrænsning. Til gengæld skal du sikre, at siden, din Google Business-profil og dine anmeldelser tydeligt viser, hvor du arbejder. Det er også en god idé at tjekke, om lokale konkurrenter har næsten samme navn. To virksomheder i samme by med forvekslelige navne deler anmeldelser og telefonopkald på måder, du ikke ønsker.

Andre faldgruber

• Navne med trends kan virke gamle om få år. Vælg et navn, der kan holde, hvis du ændrer ydelser.
• Forkortelser som “KJH Solutions ApS” giver ingen mening for kunder og er svære at søge efter.
• Personnavne kan fungere, men bliver et problem, hvis du senere vil sælge virksomheden eller ansætte flere. Hvis du har et almindeligt navn, er konkurrencen på Google desuden stor.
• Dobbelte betydninger kan give mærkelige søgeresultater. Søg på ordet på både dansk og engelsk, og se, hvad Google viser.

Tjekliste: sådan træffer du den endelige beslutning

Når du har to til fire kandidater, kan du sammenligne dem på de samme kriterier. Giv hvert navn ét point for hvert “ja”:

1. Kan navnet findes i CVR uden at være identisk med eller meget tæt på et andet navn?
2. Har du tjekket varemærkedatabasen hos Patent- og Varemærkestyrelsen?
3. Er .dk-domænet ledigt, og er det kort og enkelt at skrive?
4. Er der ledige profiler på de vigtigste sociale medier?
5. Viser en Google-søgning på navnet ingen eller få direkte konkurrenter?
6. Består navnet telefontesten, så andre kan stave og huske det?
7. Kan navnet bruges, selv om du udvider med nye ydelser eller et nyt geografisk område?
8. Passer navnet til den profil, du vil have over for kunderne, og vildleder det ikke om, hvad du er?

Det navn, der får flest point, er som regel det rigtige. Hvis to navne står lige, så vælg det, der er nemmest at stave og udtale. Det giver færre fejl i hverdagen og flere kunder, der finder dig.

Er du i tvivl om de juridiske dele, så tal med din advokat eller revisor, eller kontakt Erhvervsstyrelsen. Det gælder især, hvis navnet kan opfattes som en beskyttet betegnelse, eller hvis du er bekymret for en varemærkekonflikt. Først når navnet er godkendt af dig, tjekket og sikret digitalt, er du klar til at gå videre med selve stiftelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg ændre firmanavnet efter stiftelsen?

Ja, et ApS kan skifte navn ved at ændre vedtægterne og anmelde ændringen til Erhvervsstyrelsen. Men det er mere besværligt end mange tror, fordi du også skal skifte domæne, mailadresser, profiler, skabeloner og omtaler. Du kan derfor tabe noget af den genkendelse, du allerede har opbygget. Det er billigere at vælge rigtigt første gang.

Skal firmanavnet være det samme som domænenavnet?

Det er ikke et krav, men det er en stærk fordel. Når navn og domæne matcher, bliver det lettere for kunder at finde dig, og dit brand står tydeligere. Hvis det helt præcise domæne er optaget, kan du vælge en variant med et ydelsesord, men undgå bindestreger og tal.

Må mit firmanavn indeholde søgeord som “SEO” eller “VVS”?

Ja, det er som udgangspunkt tilladt, så længe navnet ikke vildleder, ikke er forveksleligt med et andet registreret navn og ikke bruger beskyttede betegnelser uden tilladelse. Men et rent beskrivende navn er sjældent unikt nok til at skabe et stærkt brand. Det er ofte bedre at kombinere et særligt kernenavn med ydelsesordet og bruge søgeordene i titler og indhold på hjemmesiden.

Er et navn, der er ledigt i CVR, automatisk godkendt?

Nej. Erhvervsstyrelsen vurderer navnet ved registreringen, og et navn kan blive afvist, hvis det ligner et eksisterende navn for meget eller er vildledende. Et ledigt navn i CVR giver heller ikke ret til et varemærke, så tjek også Patent- og Varemærkestyrelsens database.

Skal jeg købe domænet, før selskabet er stiftet?

Ja, det er en god idé, når du har besluttet navnet. Domæner kan blive optaget i løbet af kort tid, og du kan overdrage det til selskabet bagefter. Sørg bare for, at ejerskabet bliver ført over til selskabet, så du ikke står med virksomhedens vigtigste digitale aktiv i dit eget navn.