maj 2, 2019

Din hjemmeside er dit firmas ansigt

En hjemmeside kan ses som et digitalt visitkort – bare med flere muligheder.

I 2019 bør alle virksomheder have en hjemmeside oppe. Det er en af de bedste måder at hente flere kunder på. Din hjemmeside fungerer nemlig som dit ansigt udadtil. Det er din egen hjemmeside, som de potentielle kunder bliver introduceret for, når de søger efter dig eller din virksomhed i Google.

Derfor handler det om at bygge en god platform, der giver de rette informationer, og som kan overbevise de besøgende om at blive til kunder.

Optimér virksomhedens digitale tilstedeværelse

Der er adskillige ting, du kan gøre, for at øge din digitale synlighed og tilstedeværelse. Men en af de mest grundlæggende ting er at have en god hjemmeside parat. Og det er her, at det hele starter.

På din hjemmeside er du nemlig selv herre over, hvad du vil fortælle. Det er selvfølgelig oplagt (og nødvendigt) at give de mest almindelige kontaktoplysninger som adresse, telefonnummer og mail. Men derudover kan du gå i dybden med at fortælle om virksomhedens ydelser.

Du kan også inddrage udtalelser fra tidligere kunder og meget mere. Det er helt op til dig, og det er en kæmpe fordel, at du har en platform, hvor du selv styrer, hvordan din forretning beskrives.

Forhåbentligt rammer du førstepladsen i Google for dit eget virksomhedsnavn og for nogle af dine vigtigste søgeord. Du kan også få opsat Google My Business i søgningerne, så der er endnu mere digital tilstedeværelse.

Hvis du har en synlig hjemmeside på plads, vil dine kunder altid være i stand til at kontakte dig. Og du vil have gode chancer for at få endnu flere kunder til forretningen! Det kræver egentlig bare, at din hjemmeside er attraktiv og funktionel. Udover selve platformen er det også vigtigt med gode beskrivelser og flotte billeder.

Et must for selvstændige

Alle virksomheder bør som sagt have en hjemmeside. Det er nemlig en rigtig god vej til flere kunder. Det samme er tilfældet for selvstændige – for eksempel danskere, der arbejder med egen enkeltmandsvirksomhed, og som tilbyder serviceydelser eller unikke produkter.

Her ser vi for alvor, at en hjemmeside begynder at fungere som et visitkort.

Som selvstændig bør du altid have en lækker hjemmeside med et personligt aftryk. Og naturligvis med tydelige kontaktoplysninger, så kunderne nemt kan få fat i dig.

Som selvstændig betyder det rigtigt meget, at du promoverer dig selv godt. I modsætning til større virksomheder er det sjældent, at selvstændige har et dedikeret marketingbudget, som kan bruges til at trække besøgende til. Derfor handler det i højere grad om at få tingene ned på det personlige plan, og her er en attraktiv hjemmeside det absolut bedste middel.

En simpel hjemmeside er ofte nok

Hvis du som selvstændig eller større virksomhedsejer skal have opsat en helt ny hjemmeside, behøver det sjældent at være alt for kompliceret. Ofte er det helt fint at få lavet en simpel hjemmeside med ganske få undersider.

Det vigtigste er, at hjemmesiden er tiltrækkende og at den giver et godt indtryk af virksomheden og dens ydelser.

Hvis der er for mange komplikationer, trækker det fokusset væk fra det essentielle. Som hjemmesideejer er det vigtigt at sikre, at de potentielle kunder får de helt rette ting at se.

Derfor egner WordPress-hjemmesider sig enormt godt til almindelige firmasider. WordPress er en alsidig platform, hvor der er muligt at lave millioner af tilpasninger. Der udvikles hele tiden nye temaer, så det handler egentlig bare om at finde det rette design, lave solidt indhold, og sørge for at alle funktionerne er i orden. Derefter står du med en hjemmeside, der sagtens kan tiltrække masser af kunder – ofte er det endda en klar fordel med simplicitet.

Gode hjemmesider giver flere kunder

Ved at have en god hjemmeside gør du det nemt for kunderne. De kan nemt tilgå dine kontaktoplysninger og de kan nemt læse om dine ydelser. Det betyder, at de også er mere tilbøjelige til at blive kunder.

Bare det at have en hjemmeside på plads er en god start. Det giver et landingssted for alle de personer, der søger efter dig.

Med lidt søgemaskineoptimering kan du endda også komme til at rangere fint på et par søgeord, der relaterer sig til det arbejde, du udfører.

De fleste virksomheder får automatisk flere kunder efter de får en professionel hjemmeside sat op: Men hvis du for alvor ønsker at booste antallet af kunder fra nettet, så bør du sørge for, at hjemmesiden også er god til at konvertere. Det kaldes konverteringsoptimering, og det bør nogle – men ikke alle – virksomheder sætte fokus på.

Konverteringsoptimering: 5 hurtige tip

For de fleste virksomheder er det tilstrækkeligt at have en god hjemmeside, der har et lækkert design, fungerer som visitkort, og som beskriver de mest gængse ydelser.

Men hvis det forholder sig sådan, at du virkelig vil sætte fokus på at få din hjemmeside til at hente flere kunder, så er det oplagt at se lidt nærmere på konverteringsoptimering. Her er der nemlig flere smarte tips og tricks, som du kan gøre brug af.

1: Giv et godt førstehåndsindtryk: Hjemmesidens design er vigtigst her, men inddrag gerne billeder, der giver et klart og positivt indtryk af din virksomhed. Hav også gerne en god og fangende tekst parat på landingssiden.

2: Lav en om os/om mig side: Det skaber tryghed, når den besøgende specifikt kan læse om dig eller din virksomhed. Det øger sandsynligheden for at skabe et salg.

3: Unique selling propositions (USP’er): Fortæl kort og klart, hvorfor de besøgende skal vælge dig. Skriv at du er bedst i branchen, bedst i test, højtvurderet på Trustpilot, anbefalet af X, eller noget helt andet: Så længe det er sandt, og så længe det er tiltrækkende.

4: Tydelig call-to-action: Gør det tydeligt for den besøgende, hvordan han/hun kommer videre i processen. Hvis du sælger et produkt på nettet, så vil det være med en stor og flot “Læg i kurv”-knap. Hvis du sælger en ydelse, eller hvis du har en fysisk virksomhed, så bør det være en tydelig kontaktformular, et telefonnummer angivet med stor skrift, eller en knap der siger “Indhent tilbud”.

5: Reponsivt design: En væsentlig procentdel af dine besøgende vil komme fra en mobil platform. Derfor er det vigtigere end nogensinde før med en mobil platform. Ellers risikerer du, at de besøgende bare forlader hjemmesiden efter få sekunder, når de benytter deres smartphone eller tablet.

Før du (eller dit webbureau) overhovedet begynder at arbejde på konvertering, er det selvfølgelig vigtigt, at selve hjemmesiden er på plads, og at alt fungerer som det skal.

Skal vi lave din næste hjemmeside?

Hvis du har brug for en helt ny hjemmeside, eller hvis du bare gerne vil opdatere den gamle, så er du velkommen til at kontakte os.

Hos Web SEO har vi rigeligt med erfaring når det kommer til webarbejde. Vi har designet og opbygget adskillige hjemmesider – både simple og komplekse sider. Du kan altså få lavet en hjemmeside helt efter dine behov. Vi sørger samtidig for, at hjemmesiden ikke bare informerer, men faktisk også konverterer.

Står du og mangler en ny hjemmeside, så tryk her!


Vi kan godt lide at arbejde med WordPress, men vi kan også sagtens tage andre systemer i brug. For eksempel hvis opbygningen skal laves på en mere særlig måde – det afhænger af dine behov.

Udover at lave hjemmesider arbejder vi også med SEO, AdWords og andre former for marketing. Vi kan altså også assistere, hvis du simpelthen bare har brug for at hente flere besøgende til din hjemmeside. Ring eller skriv, hvis du ønsker at høre mere.

Skriv en kommentar

Login eller lav en konto for at kommentere

Leave a Reply

Your email address will not be published.

da_DKDanish
en_USEnglish sv_SESwedish nb_NONorwegian de_DEGerman fiFinnish sl_SISlovenian sk_SKSlovak pl_PLPolish da_DKDanish