april 13, 2019
Søgemaskineoptimering (SEO) er en af de absolut bedste måder at hente flere kunder på.
Det er dog svært at arbejde med SEO uden at have en god omgang grundlæggende viden først. Derfor vælger de fleste virksomheder at købe hjælp udefra. Det kræver en investering, som nogle gange er ret stor, så det er vigtigt, at du først overvejer, om SEO er en klog investering for din virksomhed.
For internetbaserede virksomheder er det nødvendigt at have styr på SEO. Der er ingen vej udenom: Det er nemlig den bedste langsigtede løsning inden for online marketing. I forhold til PPC vil du opleve en lavere gennemsnitlig pris pr. besøgende.
For fysiske virksomheder kommer det helt an på, hvordan du styrer forretningen, og om du overhovedet har brug for en masse nye kunder. Hvis du har en hjemmeside og bruger den aktivt, så bør den også optimeres til Google.
Men det er klart, at hvis du rangerer som nummer et i Google på “frisør i København”, “automekaniker i Aalborg”, eller noget helt andet der relaterer sig til din branche og by, så er det et væsentligt plus, og det vil øge chancen for flere kunder og mere opmærksomhed. Også selvom du egentlig ikke sælger noget på nettet, men bare har en firmaside.
Umiddelbart vurderer vi, at i hvert fald 80% af alle danske virksomheder kan få gavn af en investering i SEO. Flere og flere forretninger er i dag internetbaserede, og her er SEO oplagt. Selv for fysiske forretninger, som ikke sælger på nettet, giver det rigtig god mening at få hjemmesiden optimeret, så interessante kunder nemt kan finde jer.
Der er kæmpe potentiale i at udnytte søgeforespørgslerne hos Google. Det kan være en vej til tusindvis af nye besøgende, og faktisk er det også den primære kilde til besøgende for de fleste aktive hjemmesider.
Når du opnår en god rangering i Google, er der som regel en grund til, at du får den pågældende placering. Det skyldes formentligt, at din side er den bedste (eller i hvert fald er den bedst optimerede side) inden for det pågældende keyword.
Når et godt stykke SEO-arbejde er udført, vil resultaterne kunne mærkes længe efter. Betalte annoncer fungerer mindst lige så godt for at hente kunder til – men det er en mere kortsigtet strategi, og når du stopper med at betale, så stopper kunderne også med at komme. SEO giver besøgende igen, igen og igen: Hvis du formår at indtage flotte positioner i søgeresultaterne, så kommer der også en bred strøm af kunder til. Og det er præcis det, der er så tiltrækkende ved søgemaskineoptimering!
Hvis du driver en webshop, har du formentligt fokus på at sælge produkter i hele landet – måske endda i flere lande. Derfor bør SEO-tilgangen også være bred. Her er det smart at optimere på produktnavne og kategorier. Her er det bedst at tænke stort i stedet for småt.
Men det er vigtigt, at du samtidig kender til din kundebase. Hvis du primært sælger ydelser til andre virksomheder, så kan betalt annoncering sagtens vise sig at fungere bedre end SEO. For virksomheder der fokuserer på B2B, er det ofte bedst med en kombination af SEO og Google Ads.
Det forholder sig lidt anderledes for lokale, fysiske virksomheder. Her handler det om at blive fundet, så kunderne rent faktisk kommer forbi forretningen, og det gør du ved hjælp af lokal SEO.
Lokal SEO kræver meget af det samme som generel SEO (heriblandt intern optimering af siden, samt linkbuilding). Der vil dog blive fokuseret på søgeord, som er mere lokale og som ofte vil inkludere bynavnet. Opsætning af Google My Business er også altid en god idé her.
Mange lokale, fysiske virksomheder bør overveje SEO, men der kan altid være undtagelser. Overvej selv, om du ønsker at investere i flere besøgende fra nettet. For nogle giver det mening, og for andre gør det ikke. Du er velkommen til at henvende dig hos os og høre om SEO-potentialet for din virksomhed.
Inden du køber SEO, er det vigtigt at du har en velfungerende hjemmeside på plads. Hvis du har en webshop eller sælger ydelser på nettet, så sørg for at alt er klart, og at siden rent faktisk er attraktiv for de brugere, der lander hos dig.
SEO er nemlig kun effektivt, når du i forvejen har en god og brugbar hjemmeside. Det er meget muligt, at du kan trække flere besøgende til ved hjælp af SEO, men disse besøgende betyder kun noget, hvis de rent faktisk konverterer. Så sørg for at din platform først er på plads.
Vi er eksperter i SEO og har lagt utallige timer i det – både på egne hjemmesider og hos et væld af kunder.
Hvis du mangler assistance til søgemaskineoptimering, så sig endelig til. Vi arbejder med SEO fra alle vinkler og optimerer internt såvel som eksternt. Linkbuilding er vores kernekompetence og her skiller vi os ud fra de fleste andre webbureauer. Vi er klar til at arbejde med nye kunder – uanset om din forretning er fysisk eller internetbaseret – så sig endelig til, hvis du ønsker professionel hjælp til SEO.
Skriv en kommentar
Login eller lav en konto for at kommentere